Rustbeskyttelse
Ring til os
https://www.pavaribe.dk/images/fader-forside/bil-rengring-f2.png

Rustbeskyttelse

Er der forskel på rustbehandlings produkter

I dag er der nok ret begrænset forskel på rustbeskyttelses produkter. Når det er sagt er det vigtigt at den beskyttelse som bilen måtte have fået tideliger ikke modarbejder Pava’en. Det vil ikke ske med de mest kendte mærker og anses som regel ikke for at være et problem.
Det er udførelsen der er det vigtigste.
Og det er også her man ser de største fejl og mangler. Går det for hurtigt og måske lidt for billigt købt, bliver arbejdet ikke udført korrekt.
Din bil vil hurtigt begynde at modtage fugt i alt ubeskyttet metal og så starter rusten. Det handler om at være meget grundig, at have alle sprøjteskemaer, det rigtige udstyr og ikke mindst sørge for at bilen både er godt rengjort og tør før behandlingen.

Hvor ofte skal man undervognsbehandle sin bil

Med en Pava behandling bør du få tjekket din bil hvert 2-3 år. Der er nogle som mener det skal gøres hvert år, men er behandlingen lavet korrekt, er dette ikke nødvendigt. Med en 3 lags Pava behandling er du godt kørende i flere år.

Er det nødvendig med undervognsbehandling af helt nye biler

Ja det er en god idé at få din bil undervognsbehandlet, når den er fabriksny. Langt de fleste nye biler er ikke beskyttet, til at skulle køre i det danske klima. Jeg har set flere nye, 1-2 årige biler, hvor rusten var startet. Bliver der ikke taget hånd om det, vil din bil ruste hurtigt og dermed midste sin værdi.
Specielt nogle af de nye små og “billige” biler er udsat. Har du købt bil indenfor de sidste år, så kom forbi og få tjekket undervognen for begyndende rust.

Skal El- og hybridbiler rustbehandles

I en El- og hybridbil er karosseriet, hjulførende dele, bremserør og undervognsdele lige så udsatte som i alle andre biler. De bør beskyttes på samme vis med en grundig Pava behandling. Sprøjtningen er lidt anderledes fordi der skal tages hensyn til strømførende kabler som ikke må behandles. Dette pga. sikkerhedsmessige hensyn ved fejl på bilen. Du skal derfor sikker dig at gå til en fagperson som er uddannet i at sprøjte El- og hybridbil. Læs mere om rustbeskyttelse af El- & hybridbiler.

Hvad består rustbeskyttelse af

Rustbeskyttelse består af olier, voks og opløsningsmidler. Efter to - tre år vil en del af beskyttelsen være fordampet eller slidt ned og bør derfor genbehandles.
Man bør som privatmand ikke begynde at rustbeskytte selv, det kræver specialudstyr, lukket dragt og maske for ikke at indånde skadelige stoffer. Det skal gøres af professionelle der både har specielle kabiner med udsugning og uddannelse i procesen.

Hvor lang tid tager en rustbehandling

Det tager tre dage at lave en grundig og holdbar rustbeskyttelse på din bil.
Bilen skal være ordentligt rengjort og tør før selve behandlingen kan starte. Efter vask kommer bilen i tørrekabine, så den er helt tør. Det er bla. derfor det tager tre dage at rustbeskytte. Når behandlingen er påført bilen, er det ikke godt af og komme ud i regner eller er dårligt vejr, samme dag som behandlingen er lavet. Pava’en skal sætte sig og overfladetørre før den udsættes for regn, skidt og værst af alt salt.
Du skal derfor afsætte 3 dage. Kan du ikke undvære en bil, kan jeg hjælpe med en kundebil.

1. dag renses bunden.

Om sommeren med luft og om vinteren bliver den renset med vand for at få salt, skidt og jord af bunden. Det samme sker med hjulkasserne. Bilen kommer herefter i varmekabine, så bilen bliver helt tør. Jeg går meget op i at, bilen er helt tør inden jeg begynder en undervognsbehandling.
Hjule og inderskærme afmonteres.
Der sprøjtes med lys Pava rundt i hjulkasserne. Ved forskærme bruger jeg også lys Pava for at undgå din motorrum ikke bliver sort under en Pava behandling. Den mørke Pava gives i bunden af skærmene, hvor der kommer meget jord og skidt. Efter grundig behandling monteres inderskærmene igen.

2. dag sprøjtes døre, klapper i døre, bund og vanger.

Med en lang lanse sprøjtes hulrummene i dørene. Dette sker oftes gennem bilens propper og ledningsgennemføringer.
For at komme ind over bagskærmene afmonteres baglygter og beklædning. På bag klappen løsnes, for at sprøjte bagklappen. Flere steder løsnes plastbeklædning for at komme ind i hulrum.
Bundplader og plader under motoren løsnes / afmonteres.
Bunden får en tynd lys Pava som trækker ind i alle sprækker revner. Herefter en mørk Pava som er meget slidstærk. Til sidst et slidlag alle udsatte steder, langs panelerne, bund mellem hjulene og hjulkasser hvis der ikke er inderskærme i.
Alle vanger og panelkasser bliver sprøjtet med lang lanse og fordeler Pava’en i et tyndt lag.
Så monteres alle pladerne igen med op til 230 clips, skruer og bolte. Hjule og fælge rengøres for Pava.

3. dag har bilen stået og dryppet meget af natten over.

Pava’en hærdet så meget op at den kan klare at blive vasket. Baglygterne, bag beklædningen og afmonteret dele, monteres igen. A stolper for døre b stolpe bagdøre og c stolper bliver aftørret for evt. overskydende Pava. Behandlingsstøv fjernes med special middel fra lakken og bilen håndvaskes med svamp. Der skylles af med vand uden kalk og salt. På 3. dagen kan bilen køre i regnvejr, Pava’en er hærdet op og kan modstå vind og vejr. Jeg kan ikke anbefalde at få lavet en rustbeskyttelse på under tre dage. Det vil ikke blive grundigt og behandlingen kan tage skade af at komme ud i det Danske vejr før den er overflade hærdet.
Inden bilen køres af liften løfter jeg alle biler op igen og kontrollere bilens bund om der skulle være en “helligdag” og at alle bilen kanter og hjørner er sprøjtet korrekt.

Er der altid en kundebil til rådighed når bilen skal undervognsbehandles

Ja, hos Ribe Pava center har jeg altid en kundebil du kan booke i medens din bil bliver undervognsbehandlet.

Er der garanti for rust i bilen hvis jeg får den rustbeskyttet

Er din bil op til 1 år gammel så kan du tegne en levetidsgaranti og du bliver indkaldt efter 3 år igen. Kommer bilen hvert 3 år så er der rustgaranti resten af dens dage. Skulle der komme et rust huller i bilen så er den dækket af levetidsgarantien.

Kan man undervognsbehandle en gammel bil

Ja det kan stort set altid betale sig at få undervognsbehandlet en gammel bil, også selvom den ikke har været behandlet tidligere. Det bedste er dog altid at få bilen behandlet inden, den kører ud på de danske veje. Står det slemt til med rustangreb, kan vi i visse tilfælde give en ruststopper behandling før selve Pavabehandlingen. Vi kan ikke give garanti for at en gammel bil ikke fortsat ruster men behandlingen vil oftes give en længer levetid for bilen.

Hvor længe holder en Pava behandling

Et fingerpeg er 2 år, men det er individuelt for bilmærker og model. Hos Pava har vi forskellige garantiordninger. Kom forbi og få en snak om, hvad der vil være bedst for dig og din bil.


SE PRISER OG BOOK UNDERVOGNSBEHANDLING


Mangler du julegaven til mor eller far

Lige nu tilbyder jeg gavekort på følgende

- Kraftig støvsugning af bil - 350kr
- Sæderens - 650kr
- Formstøbt gummimåtte sæt - 785kr
- Kabinerengøring - 980kr
- Polering - 2500kr
- Hulrumsbehandling - 2500kr

Indsæt blot beløb på det ønskede gavekort på følgende konto 7686 reg nr 0004340957 og send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med hvad du har indsat. Så sender jeg  et gavekort til dig

Nemmere blir det ikke.

Kundebil

ny kundebil

Husk at bestille kundebilen, samtidig med bestilling af undervognsbehandlingen. 


El- og hybridbiler ruster

Beskyt din nye bil mod rust

El og hybridbiler er en helt almindelig bil der ruster som alle biler gør, i det danske vejer, med masser af havgus salt og fugt.

Vil du beholde din bil i mange år, er det en god idé, at få den behandlet med Pava. Jeg har de kvalifikationer der skal til, så det bliver gjort rigtigt.

diplom steen brogaard

Ring 21 76 44 44 så gir jeg en rigtig go pris til dig.

Se og læs mere om undervognsbehanding af El & Hybridbiler LIGE HER